Alternativ til anbringelse
Alternativ til anbringelse, § 32, stk. 1, nr. 5 og 8
Vidia tilbyder en intensiv døgnindsats til familier, hvor der er alvorlig bekymring for et barns trivsel, og hvor en anbringelse overvejes. Gennem en fleksibel 24/7-indsats skaber vi tryghed, struktur og stabilitet, samtidig med at familien støttes i at udvikle egne ressourcer og handlemuligheder.
Indsatsen kan gennemføres i familiens eget hjem eller på en alternativ lokation, hvis det vurderes at skabe de bedste rammer for barnet og familien.
Vores tilgang
Vi arbejder helhedsorienteret og relationsbaseret med fokus på barnets trivsel og familiens samlede situation. Vores familiekonsulenter er til stede, når behovet opstår, og samarbejder tæt med familien og kommunen om at skabe varige løsninger.
Indsatsen kan omfatte:
- Døgnbaseret socialfaglig støtte og omsorg
- Forældrevejledning og udvikling af forældrekompetencer
- Struktur og støtte i hverdagen
- Observation og løbende faglige vurderinger
- Konflikthåndtering og krisestøtte
- Samarbejde med kommune, skole, dagtilbud og øvrige fagpersoner
Formål
Formålet er at skabe den nødvendige ro og stabilitet omkring barnet, så en anbringelse kan forebygges, når det er muligt, eller så der skabes et solidt grundlag for kommunens videre beslutninger. Indsatsen anvendes også som støtte ved hjemgivelse og andre sårbare overgange.
Målgruppe
Indsatsen henvender sig til familier med børn og unge, hvor:
- der er alvorlig bekymring for barnets trivsel eller udvikling,
- anbringelse overvejes eller er under afklaring,
- der er behov for en intensiv og tidsafgrænset socialfaglig indsats,
- familien har behov for støtte til at skabe varige og positive forandringer.
Fleksibel indsats
Forløbet tilpasses den enkelte families behov og kan vare fra få uger til flere måneder. Vi lægger vægt på høj faglighed, kontinuitet og få gennemgående familiekonsulenter, så familien oplever trygge relationer og et sammenhængende forløb gennem hele indsatsen.