Støttekontaktperson

BL § 32 stk. 1, nr. 3

VIDIA har og tilbyder støtte-kontaktpersons-forløb til børn og unge, der har særlige behov.
Det er særligt kriminalitetstruede og ramte børn og unge, sociale og familiære problemstillinger og misbrug samt børn og unge med psykiske diagnoser.

VIDIA initierer og sætter denne indsats i gang med særligt blik for og fokus på, at barnet og den unge får en chance i livet til at kunne opnå samme muligheder i livet i deres personlige udvikling, deres mulighed for at udfolde sig som hele mennesker med deres individuelle behov og selvfølgelig ift. deres sundhedsmæssige tilstand set i relation til deres jævnaldrende.

VIDIA ser med meget seriøse og specialpædagogiske briller på børn og unges forandringspotentiale i hver af de givne situationer, hvor vores indsats påkræves. Derfor går vi også helt konkret ind og hjælper til fastholdelse af børn og unges skolegang, misbrugsudtrapning og kriminalitets afskærmning, hvor vi desuden hjælper til at etablere det nødvendige sociale netværk – uanset om det er hjemmeboende eller udeboende børn/unge. Derfor går VIDIAS støtte-kontaktperson helt konkret ind og skaber og hjælper med mange forskellige opgaver. Blandt andet at skabe struktur i et kaos – og problemfyldt hverdag, hjælpe med at få den unge i skole og op om morgenen og få de sunde rytmer og vaner til en genkendelig hverdag med indhold. I disse facere og i mange andre, er VIDIA også samtalepartneren, planlægger og koordinator for fritidsaktiviteter og foreningsliv, der også skaber meningsfulde timer i barnet og den unges hverdag. Herigennem er det også en hjertesag for VIDIA at skabe og videreudvikle de sociale relations-evner samt at opretholde disse.

Skræddersyede støtte-kontaktpersonsforløb

VIDIA sørger naturligvis for at skræddersy støtte-kontaktpersonsforløbene og tilpasse disse, så de harmonerer og flugter med den unge eller barnets konkrete behov på det tidspunkt indsatsen startes. VIDIA går ind og laver tilpassede tilbud i dialog og aftale med den unge, familien og den tilknyttede sagsbehandler, således den røde og gennemskuelige tråd og tillid for den unge er i trygge rammer. Denne ydelse kan alt afhængigt af kompleksiteten af sagen variere fra at være tidsbegrænset til langvarige forløb.

Alle VIDIAS kontaktpersoner og personale har til enhver tid den faglige og pædagogiske indsigt og erfaring, der kræves for at kunne gå ind og yde den mest professionelle og tilfredsstillende indsats i disse sager og forløb, således der straks etableres en konstruktiv og tillidsbaseret relation, som den unge kan trives i og udvikle sig under. I alle VIDIAS støtte-kontaktpersonsforløb udarbejdes konkrete og tilpassede mål, statusrapporter og planer, der alle forholder sig konkret til tidsrammerne og målene for den unge. Disse kan til enhver tid justeres i samarbejde med den unge, kontaktpersonen, familien og sagsbehandleren.

VIDIAS dygtige og kompetente pædagoger har mange års erfaring i arbejdet med, akutanbringelser og særforanstaltende tiltag i form af enkeltmandsprojekter og som nævnt tidligere med kriminelle børn og unge, som vi er gode til at placere i trygge, retningsgivende og støttende miljøer.

Hos VIDIA lægger vi i vores vurderinger af hver sag vægt på de tiltag, der bedst imødekommer den unges behov, således indsatsen også giver det mest konstruktive resultat for den unge. Vi udarbejder dagligt brugbar dokumentation og empiri, hvor vi samtidig journaliserer professionelle statusrapporter og indsatsplaner, som er nødvendigt for dels at have en udviklingsplan samt de nødvendige observationer for at kunne nå i mål med hver sag på bedst mulige måde.

Hos VIDIA har vi i vores medarbejderstab brede kompetencer til vores arbejde. F.eks. psykoterapeuter, psykologer, misbrugsbehandlere og specialuddannede pædagoger, så vi hele tiden er ajour med de stigende krav til den specialiserede viden på området og mødet med de her børn og unges komplekse udfordringer og livssituationer.

I VIDIAS arbejde er det helt afgørende for os, at der under hele forløbet fra start til slut er en god dialog, godt samarbejde og konstant orienterende tilgang overfor kommunen i vores vigtige arbejde. Derudover er det hjerteblod for VIDIA, at vi også kan tilbyde kommunerne grundige, pædagogiske analyser og professionel afrapportering, som giver et konkret og retvisende øjebliksbillede af barnet eller den unge og et fremtidsmæssigt billede i form af dybdegående udviklingsplaner. VIDIAS fleksibilitet muliggør også, at vi kan reagere hurtigt på akutte henvendelser samt direkte at tilpasse dem og sammensætte et konkret tilbud og slutteligt kan vi også hjælpe med akut at finde den unge, hvis det er nødvendigt at få skabt tillid og erkendelse af behov for hjælp af os.

VIDIA TILBYDER

Kvalificerede pædagoger: Mange års erfaring i arbejde med udsatte unge.

Personlig tilgang: Indsatser skræddersyet til den enkelte unge.

Konstant dokumentation: Daglig journalisering med regelmæssige statusrapporter.

Konstant støtte: Landsdækkende service med en 24/7-ordning.

Ressourcefokus: Tilgangen er ressourceorienteret med vægt på selvstændighed og selvansvar.

Meningsfulde aktiviteter: Fritidsaktiviteter samt støtte og hjælp i fastholdelse af disse.

Relationer: Støtte i at skabe gode og sunde relationer i ungemiljøet.

Stærke partnerskaber: Tæt samarbejde med kriminalforsorgen samt andre relevante aktører.

Privatliv
VIDIA
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.