Tilgange og metoder

Relationspædagogiske tilgang

VIDIAS metoder og tilgange beror på flere forskellige alt efter barnet eller det unge menneske, vi får ind til os. En af vores vigtigste tilgange og pædagogiske redskaber er den relationspædagogiske tilgang.

Det er for VIDIA altafgørende, at vi helt fra starten af vores arbejde og for at få barnet eller det unge menneske til at lykkes og blive set i de udfordringer, vedkommende kommer med, har et skarpt fokus på harmonien og relationsarbejdet mellem den unge og pædagogen. Dette for at skabe de bedste rammer og forudsætninger for, at selvværd, selvindsigt og selvtillid hos børnene og de unge, kan vokse og styrkes under vores vinger.

Det er i særdeleshed, når barnet og den unge er i sociale kontekster, at de udvikler meget vigtige, sociale kompetencer og dermed udvikler sig menneskeligt og personligt.

En af vores metoder til at denne ovenstående fase også lykkes, er, at VIDIA møder børnene og de unge på deres niveau – der skal ligesom være en jævnbyrdig relation, som netop ikke må være hierarkisk, da dette ville skubbe uhensigtsmæssigt til harmonien og balancen i de vigtige udviklingsfaser, der forsøges udviklet. Der skal være et gensidigt niveau af respekt, selvbestemmelse samt i måden, kommunikationen er på. Dette skaber også det, VIDIA kalder et komplementært og konstruktivt relationsarbejde. I dette samspil, hvor dialogen, gensidigheden og respekten er i øjenhøjde ved vi, at der så dannes en tillidsbro ind til barnet eller den unge, som pædagogen betræder med respekt og på denne måde også kommer tæt ind på den unge og barnet og får betroet sig de udfordringer eller den verden, de befinder sig i, hvilket vil skabe en dyb forståelse af den unge og barnet.

VIDIA har med vores personer med over 15 års erfaringer i det socialfaglige felt med en bred pallette af viden, uddannelse og efteruddannelse dermed redskaberne og evnerne til at nå de fastsatte mål og handleplaner, der sættes sammen med den unge eller barnet, samt at fastholde dette, når der til tider kan være modgang.

VIDIA kan derfor med vores bredde sammensætning af personale og fagligt alsidige ansatte, der omfatter både erfaringsrige socialpædagoger med efteruddannelse, familiebehandlere,

psykoterapeuter, socialrådgivere og psykologer, komme ned i en udviklende og helhedsorienteret indsats, hvor overfladerne omsættes til dybe, meningsfulde spadestik, der forbedrer barnet og den unges livssituation.

I vores arbejdet har pædagogen naturligvis rollen over for den unge og barnet som guide, vejviser og er i det hele taget konstant det trygge kompas, som gør, at der hele tiden er struktur og udvikling i forløbet. Det er derfor helt afgørende, at vores pædagoger ikke bare skaber den gode relation til den unge, men også fastholder den, således udviklingen ikke går i stå eller bremses og i værste fald skal startes forfra. Vores tilgange vil altid være anerkendende og bevidsthedsgørende overfor den unge, så det hele tiden er konstruktivt og et positivt samarbejde. Derfor påtager vores pædagoger og vi som personale har ansvaret for relationen og at den udvikler sig med de ovennævnte tilgange som fundament.

Mentaliserings tilgang

For VIDIA er mentalisering tanken om og forståelsen for ens eget emotionelle liv og andres samt måden, vi igennem vores følelsesliv kan påvirke hinanden og andre gensidigt. Mentalisering og den måde, den bruges på, gør at vi som individer og fællesskaber forstår vores egne og andres adfærdsmønstre igennem det emotionelle, følelserne, tanker, behov, årsager og formål.

Som mennesker mentaliserer vi ofte i løbet af en helt almindelig dag, uden at vi egentlig er bevidste om, hvornår det sker. I vores møde og interaktion med andre mennesker og individer er mentaliseringen en helt naturlig del af denne menneskelige interaktion. De fleste mennesker genkender sikkert den velkendte situation, hvor ens kammerat, partner, kæreste, ægtefælde eller kollega midt i en samtale kan virke triste, sorgfyldte eller nedtrykte, hvor man straks som mennesket, der sidder overfor som den lyttende og observerende, vil forsøge at tilpasse sig rent følelsesmæssigt og gøre alt for at vise empati og trøste eller yde en form for menneskelig omsorg – dét kaldes mentalisering, da vi i den anden persons emotionelle liv tilpasser vores eget ud fra dette i situationen.

Det er også, når vi mentaliserer, at andres og vores egen adfærd begynder at give mening og at der kan skabes et forståelsesmønster ud fra netop disse mentale og følelsesmæssige tilstande, som adfærden udspringer af. Det er faktisk den grundlæggende byggesten til at danne de mest tætte, naturlige og harmoniske relationer til hinanden som mennesker.

Hvorfor arbejder VIDIA med mentalisering på anbringelsesområdet

Hos VIDIA arbejder vi meget koncentreret og meningsfuldt med mentaliseringsbaserede tilgange, fordi vi ved af erfaring og kvag vores faglighed, hvor vigtig og betydningsfuld en forskel det gør i vores socialpædagogiske arbejde i praksis.
Konkret betyder det for VIDIA, at vi tilbyder børn og unge et meget menneskeligt og meningsgivende værktøj, som dels udvikler deres sociale og menneskelige samspil med og overfor andre mennesker, hvor det mentaliseringsbaseret værktøj så ender med at blive en vigtig og automatisk del af deres adfærds – og følelsesliv i relationen til andre. Dette ved vi fra forskning også giver børnene og de unge er langt mere meningsfuldt og trygt liv, hvor de vil få og opnå en langt større grad af selvstændighed i livet samt med egne meningers mod og ressourcer til at rumme andre mennesker.

VIDIA bruger især tilgangen i det pædagogiske arbejde i forbindelse med traumebearbejdning og forståelse samt andre psykiske lidelser. Vi finder det særdeles relevant, idet traumer og psykiske lidelser faktisk repræsenterer en stor del af de børn og unge, vi arbejder og har arbejdet med. Det er ligeledes også en samfundstendens, vi ser med stor opmærksomhed på. Derfor kan det ikke understreges nok, hvor vigtigt vores mentaliseringsarbejde er ift. børn og unge, da det direkte styrker og udvikler basale, menneskelige færdigheder, som i sidste ende også forebygger de psykiske lidelser og andre problematikker, der kan række langt ind i deres voksenliv med rette mentaliseringstilgang.

VIDIAS mentaliseringsbaseret tilgang målretter sig særligt hen mod en træning i og udvikling af børn og unges egne mentaliseringsevner som beskrevet i starten. De lærer simpelthen at følelsesregulere dem selv, arbejde med deres selvudvikling i form af selvkontrol, opmærksomhedsstyring og deres evne til ikke at lade sig dominere for meget af impulshæmninger og andre små indtryk.

Disse evner og egenskaber er netop dem, som VIDIA arbejder meget målrettet og koncentreret med, da det er dem, børn og unge skal bruge, for at kunne overkomme samt lære indgå i sociale kontekster og at kunne passe et job samt tage en uddannelse.

VIDIA ved også fra forskning, at det at arbejde så fokuseret med mentalisering i ovennævnte sammenhænge, gør, at man reducerer og forebygger destruktive og selvskadende adfærd, misbrugs – og voldelig adfærd. Alt dette ved vi giver børn og unge det mest stabile og meningsfulde liv, de ønsker.

Motiveringssamtalen (MI)

MI er en videnskabelig og evidensmæssigt bred anerkendt samtale – og dialogstil, hvor der igennem denne form for samtale skabes rum til at snakke om de svære ting og udfordringer med den unge, der eventuelt ikke i udgangspunktet er forandringsvillig.

Motiveringssamtalen tager afsæt i den unges egen og indre motivation for at skabe den nødvendige forandring i sit liv. Denne nødvendige livsforandring skabes gennem eftertænksom og reflekteret lytning og samtale, hvor den lyttende pædagog fra start tilsikrer trygge og empatiske rammer, der er sat ud fra tanken om et gensidigt og jævnbyrdigt samarbejde. Heri er der også fokus på den nødvendige respekt for den unges selvbestemmelsesret og motivationen for at handle på den nødvendige problematik.

I VIDIAS relationspædagogiske struktur og rammer tænker vi helt fra start og som en grundpille for det harmoniske samarbejde flere forskellige grundlæggende værdier ind, der også skaber det bedste fundament og resultat for det videre arbejde med den unge. Her sørger VIDIA især for, at den unge oplever empatisk lydhørhed fra pædagogen, nærvær, anerkendelse og en motiverende
tilgang fra pædagogens side, således den unge også finder mening i at skabe den nødvendige forandring og dermed udvikling.

VIDIA bruger desuden MI-metoden et konkret værktøj i vores behandlingsforløb, udredningssamtaler med psykologer og andre sagsbehandlere samt i vores misbrugsbehandling og traumeforløb.
De fleste børn, unge og familier, vi i VIDIA arbejder med, kommer til os med flere traumepotentielle oplevelser, som de har haft i deres liv. Derfor er det oftest en tung traumebagage, disse familier, børn eller unge præsenterer for VIDIA.

Derfor har vi i VIDIA naturligvis et helt særligt fokus på netop traumer, udsættelsen af dem samt efterreaktioner på traumer. Dette fokus understøtter vi med faste og strukturerede screeningsfaser.
VIDIA har også den faglige ballast og kapacitet til at kunne tilbyde de nødvendige fagpersoner med særlige kompetencer og erfaring i forbindelse med traumer og behandling dertil. Her bistår vores personale med rådgivning og vejledning på dels kommunalt plan samt til vores pædagogiske medarbejdere. VIDIA kan også tilbyde at koble reel traumebehandling til, hvis dette ønskes.

I hverdagen har VIDIA desuden stort fokus på at etablere stabile, genkendelige og overskuelige strukturer for børnene, de unge eller familierne, så vi sikrer en helt nødvendig ro og ikke stressoptrapper deres tilstand eller forværrer den. VIDIA sætter dermed en klar ramme med henblik på at opbygge sunde, faste rutiner, organiseringen af de unges eller børnenes daglige møder, aktiviteter og netværkssamarbejde. Dette hjælper også familierne til at kunne gennemskue de unge eller børnenes ståsted i en hverdag med faste mønstre og rutiner.

I VIDIA arbejder vi altid og generelt med evidensbaseret traumebehandling og vi anerkender fuldt ud traumer som værende i stigning og spredning blandt især de unge målgrupper i samfundet og konsekvenserne for familierne, børnene eller de unge og andre pårørende.

Derudover kan VIDIA tilbyde en mere detaljeret traumeudredning, hvor vi vil gå ind og detektere og identificere alle de mulige traumesymptomer ved barnet eller den unge med henblik på en dybere udredning, som også skal sikre at børnene og de unge ikke bliver retraumatiserede.

Neurosekventiel tilgang og terapi (NMT)

VIDIA arbejder også meget med den neurosekventielle tilgang (NMT), der bygger på flere dimensioner og niveauer i vurderinger af børn, unge, udsatte og sårbare familier, hvor den neurosekventielle approach kan bruges rent terapeutisk til at afklare de relevante og aktuelle følelsesmæssige, kognitive, sociale og mentale funktionsniveauer, til hvilke VIDIA også giver konkrete råd og anbefalinger til. Derudfra kan VIDIA tilrettelægge og strukturere tværfaglige og ikke mindst helhedsorienterede forløb og indsatsplaner, som er tilpasset den nærmeste og mest aktuelle udviklingszone, da VIDIA naturligvis støtter sig op af aktuel forskning på dette område, ved vi også, hvor vigtigt det er at forstå, at hjernen udvikler sig og arbejder i sekvenser.I NMT-perspektiv er hele pointen derfor, at de højere, kognitive niveauer og lag udvikler sig som overbygninger på lavere og ældre lag af vores hjerne.

Traumeramte børn, unge og familier

Når der opstår voldsomme hændelser, begynder den kognitive del af hjernen at stoppe helt med at fungere og lukker helt ned, hvor ældre dele af hjernen går ind og overtager, men med den konsekvens at det er i det mentalt, højeste beredskab, hvilket har den konsekvens at hjernen er på overarbejde – både kognitivt og mentalt. Det kan så have den alvorlige konsekvens, at det mentalt, høje alarmberedskab udvikler sig til voldsomme, traumatiske og stresspåvirkende oplevelser, som i mange tilfælde kan gå hen og udvikle sig til en dysregulering i hjernen og derudover påvirke søvn og blive til vedvarende insomnia, hvor virkelighed og delir smelter sammen og hverdagen bliver ramt af konstant søvnløshed. Dette fører så til naturligt koncentrationsbesvær, problemer med at fastholde fokus i nære relationer og endelig at kunne overkomme en helt almindelig hverdag. Med især udsatte familier og unge arbejder VIDIA med udgangspunkt i de ovennævnte konsekvenser derfor neurosekventielt med dem, hvor det giver os mulighed for at arbejde med alle niveauerne i hjernen og deres kognitive adfærdsmønstre. For, at vores arbejde kan skabe mærkbare resultater i sådan et forløb og indsats, indleder VIDIA derfor altid med at arbejde i de dybereliggende lag i hjernen blandt andet via krops – og sanseaktiviteter, der kan stimulerer det neurosekventielle arbejde, vi laver.

VIDIAS tværfaglige og helhedsorienterede indsatser

I VIDIAS NMT-udredning får man altid et præcist øjebliksbillede af det unge menneske, barn, eller voksen. Det giver altid et skarpt og nøjagtigt billede af, hvor nærmeste udviklingszone ligger. Det er både jævnfør forskningen, men også i VIDIAS arbejde tydeligt, at dem, der er ramt af traumer og stress, sjældent har deres nærmeste udviklingszone i CORTEX – altså hjernebarken. Af denne årsag er VIDIA derfor nødt til oftest at starte i på et tidligere stadie og niveau i hjernens udvikling.

Det er også evident både i vores arbejde og i forskning, at jo længere ned i hjernens forskellige niveauer, man skal, desto flere repetitioner skal man derfor igennem for, at der kan skabes en mental og kognitiv forbindelse til næste niveau. Det er generelt et krævende og rytmisk arbejde at arbejde så koncentreret med de samme gentagelsesmønstre og især at dosere og justere det korrekt, når det handler om et system, der er meget stress – og traumeramt.

I forbindelse med vores sanselige og kropslige øvelser, arbejder VIDIA meget koncentreret med rytmiske gentagelser – blandet andet at lytte til musik, spille rytmer, kaste med bolde, hvor reaktion og handling koncentreres i øvelsen – altså en form for pædagogisk idræt og andre terapeutiske aktiviteter, der er tilpasset den enkeltes behov.

I modellen nedenunder er hjernens systemer og lag også skitseret med de dertilhørende funktioner, som vi i VIDIA hele tiden har meget fokus på, når vi skal lave udredninger, tidlige indsatser og tilrettelægge det videre forløb ved brug af den neurosekventielle tilgang med henblik på at identificere den uhensigtsmæssige adfærd, for så at kunne udvikle og forbedre dette udgangspunkt. Til det kigger vi altid på nedenstående systemer og funktioner.

VIDIAS brug af Low Arousal (rogivende pædagogik)

Low Arousal er en konfliktnedtrappende approach og indgangsvinkel til mennesker, som er i en tilstand af affekt og følelsmæssig – og fysisk udadreagerende adfærd. Her bruger VIDIA Low Arousal som pædagogisk tilgang og neuropsykologisk redskab både før, under og efter en konflikt. Det vil sige VIDIA både arbejder med Low Arousal som forebyggende, akut og efterbehandlende tilgang. Her arbejder VIDIA ud fra grundsætningen formuleret af neuropsykolog Bo Hejlskov Elvén; ” håndtering – evaluering og forandring”. Rent praktisk betyder det for vores arbejde i VIDIA, at når vi står med en konflikt eller en potentiel konfliktoptrapning og der med vores undervisning eller aktiviteter ikke kan opnå den ønskede proces, håndterer vi konflikten både inden den opstår, under optrapningen eller efter. VIDIA håndterer dermed situationen i momentet. Når den er håndteret, går vi altid videre med en evaluering og analyse af hændelsen og episoden. Efter en sådan evaluering, går vi umiddelbart og direkte videre til forandringsfasen, således lignende konfliktsituationer ikke opstår igen i fremtiden. I den forbindelse arbejder VIDIA meget med at tillære de unge eller børnene nogle mestringsstrategier, så de også lære at arbejde forebyggende med sig selv og lærer at beherske og kontrollere lignende episoder, så de netop konfliktnedtrappes.

Hvornår bruger VIDIA Low Arousal

VIDIA bruger Low Arousal metoden, når vi støder på situationer som beskrevet ovenover eller når Arousal-niveauet i barnet eller den unge er så højt et niveau, at barnet eller den unge er meget sensibel overfor sanseindtryk eller har store vanskeligheder ved at finde ro. Ved lav arousal kan barnet eller den unge opleves som værende meget rolig eller decideret sløvt. Det er derfor i disse situationer, at VIDIA bruger tilgangen til netop at arbejde med børn og unges ukontrolleret følelsesmønster og liv i en forebyggende ramme, men også i momentet og efterfølgende.

VIDIA bruger derfor også metoden for at undgå konflikter med barnet eller den unge, for i stedet at møde dem med en anti-konfrontatorisk tilgang, som også har til formål at ændre barnet eller den unges udadreagerende og udfordrende adfærd, hvor konflikterne netop undgås og graden af modstand fra dem er minimal.